Menu

Nyt børnehold: FFK starter hold op for årgang 2023-2024

image
15. maj 2026 kl. 12:10

Børn fra årgang 2023 og 2024 kan lige om lidt spille fodbold i Frederiksværk Fodbold Klub. 

For lørdag den 30. maj klokken 9-9.45 er der opstart for vores helt nyt årgang 2023-2024-hold på bane 2 på Frederiksværk Stadion. 

Der er træning hver lørdag i samme tidsrum. De første tre lørdage får vi en DBU-instruktør ud, som styrer træningen. 

Herefter er håbet, at en eller flere forældre har mod på at tage over og styre træningen fremadrettet. 

Vi kører efter DBU's Bold & Bevægelse-koncept, hvor træningsprogrammerne indeholder aktiviteter, der er tilpasset børnenes motoriske alder, og samtidigt sikrer det, at børnene bliver taget med ind i sjove og spændende legeuniverser.

Det er ligeledes en del af træningen, at forældrene aktivt er med sammen med børnene. 

Vi er vel vidende, at det kan være overvældende at være sammen med mange børn og voksne, som man måske ikke kender, så forældre skal være opmærksomme på deres børn, og det er helt lovligt lige at trække sig lidt, eller blot at spille lidt bold med sit eget barn. 

Husk tøj, udendørs sko og drikkedunk til børnene.

Der er altid mulighed for at komme og prøve at være med, og vi tilbyder op til 3 gratis træninger, inden man beslutter sig, om man vil være medlem af Frederiksværk Fodbold Klub. 

Luk