Ændring i trænerteamet på Herresenior 2
Herresenior 2 sluttede sæsonen med en flot sjetteplads i Serie 3, hvilket var en flot forbedring i forhold til sæsonen før.
Til den nye sæson vil der være en ændring i trænerstaben.
Efter eget ønske har Karsten Rousing-Bentsen valgt at stoppe som træner på holdet. Karsten har ydet en stor indsats for Herresenior 2, hvad enten det har været som træner på sidelinjen eller som spillende træner, når det har været nødvendigt.
Karsten kan se tilbage på nogle flotte resultater, og FFK vil gerne sige tak for indsatsen. Karsten er en god og loyal klubmand, og vi glæder os over, at han fortsat vil hjælpe til i FFK, når han til næste uge er træner på vores fodboldskole.
Andreas Westh fortsætter som træner for Herresenior 2, og FFK har nu fundet manden, som skal hjælpe Westh fremover.
Andreas Henriksen har takket ja til at indgå i trænerteamet, og det er vi i FFK meget tilfredse med.
"Fætter" er en god klubmand, som altid har spredt god stemning på et hold. Derudover har han et stærkt kendskab til seniorgruppen. Vi er helt overbeviste om, at Andreas' kvaliteter vil komme til stor gavn og både samle og udvikle holdet.
FFK vil igen benytte muligheden for at sige stort tak til Karsten for sin tid og indsats for Herresenior 2 og velkommen til Andreas.