3 vigtige point i premieren
Frederiksværk Fodbold Klub fik en forrygende start på Serie 1, da vi i åbningsweekenden på hjemmebane vandt 2-0 over Jyllinge FC, som vi stort set altid spiller nogle tætte kampe imod.
Patrick Pedersen bragte FFK i front efter godt og vel en halv times spil med en skarp afslutning efter fremragende fight af Joakim Konradsen.
I anden halvleg havde begge hold gode muligheder for at score, men Patrick satte det sidste søm i kisten dybt inde i overtiden, da han med højreskøjten fordoblede føringen.
Dermed noterer FFK sig for tre point og et clean sheet, hvilket må betegnes som en optimal start på sæsonen.
Cheftræner Michael Schou var også godt tilfreds efter kampen:
“Det er altid dejligt at få slettet nullet i stillingen og komme godt fra land. Jeg er også godt tilfreds med tre point, og at vi holder nullet.
Vi spiller i perioder rigtigt godt. Vi får spillet os til et par store chancer, som desværre ikke bliver udnyttet.
Vi havde lidt problemer i første halvleg med at få vores pres til at virke. Alligevel synes jeg, at det var ok, at vi førte 1-0 i pausen.
Vi fik rettet vores pres i pausen og talt lidt om at få spillet forbi deres pres. Det lykkedes vi med i anden halvleg, og vi vinder fortjent 2-0.
Vi er på vej, og jeg er meget tilfreds med vores indstilling. Der er en masse ting, vi skal arbejde med, og det gør vi selvfølgelig, og så bliver vi endnu bedre næste lørdag," siger Schou.
Næste test for Herresenior 1 er lørdag ude mod Lundtofte Boldklub, som indledte sæsonen med et nederlag til Snekkersten. Kampen fløjtes i gang klokken 13.00.
Blandede resultater
Lørdag bød på rigtig mange kampe for diverse FFK-hold og her følger overblikket over hvordan det gik:
Serie 4: FFK - FIF, Hillerød 4-8
Kvindeserie 1: FFK - FIF, Hillerød 2-0
Serie 3: FFK - Kirke Hyllinge 2-3
U16 piger: FFK - Frederikssund 0-5
U14 drenge mester: FFK - Næstved I.F. 3-2
Serie 1: FFK - Jyllinge 2-0
U16 drenge Øst 2: Lyngby BK - FFK 3-1
U19 drenge Øst 2: FFK - KFUM BK, Roskilde 1-1