Menu

1-1 og flot indsats i topkampen

image
21. september 2026 kl. 13:37

Lørdag var der dømt sand topkamp i Serie 1, da FFK gæstede Snekkersten, der inden runden havde gjort rent bord i de første fem runder. 

Spillet og dramaet på banen levede helt op til prædikatet topkamp, for efter 2*45 minutter plus det løse, så var resultatet 1-1, hvilket var et fair resultat.

Snekkersten kom foran i første halvleg, mens Daniel Jacobsen udlignede på straffespark i anden halvleg. 

FFK's cheftræner Michael Schou var meget tilfreds med præstationen, hvilket han sagde efter kampen: 

"Det var en rigtig topkamp.

Vi starter godt og spiller rundt om Snekkersten, hvilket også fører et par halve chancer med sig.

Midtvejs i første halvleg kommer Snekkersten mere med, og i det 30. minut får de spillet sig igennem og scorer til 1-0.

Kort efter bliver vi ramt af et gult kort, men vi står sammen og kommer til pause nede med 1-0.

Jeg roser holdet for at have vilje, og det kan man komme langt med. Vi retter lidt til og bliver enige om, at vi skal gøre det samme, som vi startede med.

Efter cirka 60 minutter får vi tilkendt et straffe, som Daniel Jacobsen sikkert scorer på.

Med små ti minutter tilbage bliver vi igen ramt af et gult kort. Men selv med en mand nede er vi bedst. Desværre får vi ikke puttet en bold mere i kassen, og kampen slutter 1-1, hvilket var et fair resultat.

Vi fik bevist, at når vi rammer vores niveau, så kan vi spille med de bedste i rækken. Næste kamp er mod Ølstykke, og vi tager en kamp ad gangen og ser, hvor det bringer os."

Resultatet betyder, at FFK fortsat har 5 point op til Snekkersten, som er på førstepladsen i Serie 1.

Luk