Referat af U12 drengenes sidste kampe 8/10

Referat fra weekendens sidste U12 kampene Lørdag 8/10-22
Efterårets sidste turneringskampe for U12 Drengene.
Fredag aften mødte 21 drenge op til overnatning i klubben inden der om lørdagen skulle spilles to kampe.
Fredag aften bød på spisning og snacks i klubhuset, samtidig med at der blev spillet FIFA turnering på Playstation. En turnering der blev vundet af Boris Simonian og Oliver von der Recke, efter at de gik ubesejret igennem turneringen.
Lørdag morgen startede med en god omgang morgenmad inden der blev pakket sammen og klædt om til efterårets sidste turneringskampe i række 1 og 4.
Tak til forældrene der tog sig tid til at hjælpe med maden om aftenen og morgenen, samt tak til Rune Andersen for at få stablet arrangementet på benene.
Række 4. holdet havde kampstart kl 10.00 mod Farum BK. FFK var okay med i 1. halvleg, dog var der flere situationer hvor FFK drengene ikke rigtig fik tacklet Farum spillerne og kun Miklo Nielsen i målet, holdte Farum fra at score efter flere flotte redninger. Desværre kom Farum foran inden pausen, hvor et indlæg flot blev sparket ind. Men muligheden for at komme tilbage var stadig til stede, hvis der blev investeret lidt kræfter på at få stoppet modstanderne.
2. halvleg var desværre ikke mange minutter gammel før end at Farum fik igen, det var en lille mavepuster til FFK drengene, Farum fik scoret yderligere 2 gange inden af FFK fik en tilkendt et straffespark begået på Luca Streit, han sparkede selv, men desværre blev skuddet reddet af Farum målmanden. Farum fik desværre scoret et par gange yderligere, så FFK må se sig slået på dagen.
Dermed sluttede række 4 holdets efterårs turnering, et efterår med et fantastisk fremmøde til træning og kampe.
Række 1. holdet fik besøg af Virum-Sorgenfri BK. FFK drengene kom ude mærket fra start, spillet bølgede frem og tilbage, uden de store muligheder. Efter 11 minutters spil, vandt Jason Blagojevic en duel på midten og spillede den frem mod Benjamin Leschly, der via en forsvarer satte kurs mod Virums mål og bragte FFK foran, med et hårdt fladt spark.
FFK havde overtaget i kampen dog uden at kunne få scoret yderligere, indtil at Mads Rydahl tog chancen langt udefra og en flot sparket bold gik i nettet til en FFK føring efter 28 minutters spil.
FFK fortsatte og bare minuttet efter blev der scoret igen, Lorenzo Sajn erobrede bolden på Virums banehalvdel og afleverede den til Mads Rydahl som afsluttede på kanten af feltet, målmanden parerede skuddet, men Mathias Bang var over riposten og sparkede den i nettet.
I 2. halvleg var der en del lige ved og næsten chancer for FFK drengene, der pressede på og erobrede bolden langt fremme på banen. Efter 54 minutters spil lagde Oliver von der Recke en bold frem i fødderne på Benjamin Leschly, som vendte rundt med bolden og sparkede den i kassen.
Efter 58 minutter fik Virum tilkendt et straffespark, efter at et frispark fra højre side havde ramt en FFK spillers arm, den store chance blev dog misbrugt da Virum spilleren sparkede bolden over mål.
Kampen sluttede med FFK sejr, efter en god indsats fra FFK drengene. Dermed sluttede efterårssæsonen med en flot 3 plads i rækken.