Menu

Lucas Kondrup er månedens FFK'er

image
06. november 2025 kl. 13:49

Hver måned hylder vi en FFK'er, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for Frederiksværk Fodbold Klub. 

Månedens FFK'er for oktober er Lucas Kondrup. 

Lucas er seniorspiller i FFK, og så er han glad for at hjælpe til i klubben. 

Når muligheden byder sig, så er Lucas klar på at åbne caféen og sælge mad og drikke til dem, der har lyst til at købe noget. Det er både i hverdagene efter hans egen træning og i weekenderne, når der er masser af hjemmekampe eller en stor ungdomsafslutning. 

Lucas' frivillige indsats giver liv i FFK, og han formår at skabe en følelse af, at alle føler sig velkomne i vores klubhus. 

For Lucas er det vigtigt at give lidt tilbage til foreningen, siger han i forbindelse med kåringen, hvor han fik overrakt en flaske rødvin.

- Klubben gør så meget for os spillere, så det eneste, vi kan gøre, er at hjælpe klubben engang imellem, fortæller han.

Tak til Lucas for din frivillige indsats for FFK - den er enormt værdsat.

Luk