Kommende kontingent for efteråret 2024

Vigtig information om den kommende kontingent betaling!
Inden længe vil i modtage en notifikation om, at der i starten af August måned trækkes efterårets kontingent, på det betalingskort, som er lagt ind i DBU systemet ved din indmeldelse eller efterfølgende.
Der kan dog være sket det, at kortet i mellemtiden er udløbet eller mistet, og man har fået et nyt kort. DERFOR er det en god idé at tjekke op på, om det nuværende kort stadig er aktivt. Man kan klikke ind på MIT DBU og logge ind med bruger oplysningerne som er de samme i DBU app. Kan man ikke huske dem, så tryk "glemt adgangskode" og derefter jeres e-mail adresse, så kommer det hele tilsendt der.
Inde på MIT.DBU.DK kan man klikke videre i "mine oplysninger" og "mine abonnementer", hvor man kan se det tilhørende dankort. Hvis der ikke står noget, f.eks. når man er forælder, kan det være koblet på en den person som oprettede barnet ved indmelding.
Der er også en lille video guide, som kan ses her: DBU Klubservice
Man skal også være opmærksom på, at hvis børnene selv har ændret deres e-mail adresse, så modtager forældre ikke beskeder, men skal oprette sig som kontakt forældre. Dette gøres også inde på DBU profilen. Man kan se en video om dette her: KONTAKT PERSON
Vi opfordrer alle forældre, uanset børnenes alder, at blive kontakt personer, da de derved også får beskeder fra klubben.
Vores automatiske kontingent system er med til at lette administrationen af vores indbetalinger, hvis ikke ens betalingskort er registreret korrekt, vil der blive tilsendt en betalings mail til dig, hvor der så kan indtastes nyt kort og betales. Hvis der ikke er indbetalt automatisk og vi skal ind og gøre det manuelt i systemet efterfølgende, eller der ikke er betalt efter den angivne periode, tillægges gebyr fra klubben på 100 kr.
Skulle der være nogen som har brug for økonomisk hjælp til at betale kontingent i klubben, så er der hjælp at hente hos BROEN HALSNÆS eller via kommunens fritidspas ordning, som FFK kan hjælpe med ansøgning hos. Kontakt klubben for yderligere hjælp til dette.
Er man i perioden på efterskole, så kan man få stillet medlemskab i bero, og have spiller certifikat i FFK, så man kan deltage ved kampe når man er hjemme og der eventuelt er plads på holdet.
Hvis der skulle være nogen som ikke længere vil være medlem af klubben, kan man udmelde sig her: UDMELDELSE eller ved at klikke ind på FFK-fodbold.dk under fanen udmeldelse.
Klubbens administration kan kontaktes på e-mail: Adm@frederiksvaerkfodboldklub.dk ved spørgsmål.