Julekalender salg 2022

Kære forældre og spillere i ungdoms afdelingen af FFK
Så er vi endelig klar til og udråbe vinderen, af FFK’s julekalender salg 2022. Først og fremmest en kæmpe tak til alle der har været ude og sælge julekalendere, I har gjort et kæmpe stykke arbejde.
Det var meget meget tæt løb, men første pladsen gik til:
U13/14 drengene (årg. 2010/2009)
Stort tillykke med det flotte salg og ikke mindst tillykke med de 5.000 kr. til hold kassen.
U10 drengene har også gjort en kæmpe indsats og kom ind på en flot 2. plads.
U12 drengene kom ind på en flot 3 plads.
Der er virkelig blevet gået til den, det er så fedt og se den energi der er blevet lagt i det, det overgik alle forventninger vi havde til salget.
Der er 3 drenge der har gjort en ekstra indsats i årets jule kalender salg, dem vil FFK gerne sige en kæmpe tak til, de har virkelig fået solgt nogle julekalendere ud over de 10, der blev udleveret i starten. For at vise klubbens taknemlighed, har de helt ekstra ordinært fået en dejlig gavekurv fra vores sponsor, Købmanden på Ellevej.
De 3 spillere er: Kasper fra U12 drenge, er den der har solgt allerflest julekalendere. Efterfulgt af Silius fra U14 drenge, og så løb William fra U13 med den sidste kurv.
FFK’s ungdomsudvalg glæder sig allerede til foråret, hvor vi skal ud og sælge igen, for at se om vi kan overgå os selv i dette fantastiske salg.
Det som er det allerbedste, er at vi i 2023 kan komme på flere ture, og også fælles ture, hvor vi får noget socialt samvær sammen med alle andre fra klubben. Penegene vil blandt andet gå til at reducere lidt på egenbetaling, busture, så vi kan køre sammen og meget andet. Hvilket projekt vi støtter i 2023, har vi ikke fundet ud af, men i hører nærmere, ligesom vi også har endnu flere præmier i 2023 til de bedst sælgende årgange.
Den gode historie i dette, er jo at vi som klub har støttet BørneHjertefonden med 81.000,00 til deres gode arbejde, og vi har fået godt og vel 50.000,00 i kassen til ture i 2023.