Menu

Trænerens dom efter sejr i årets sidste kamp: Tilfreds med indsatsen - i dag og i efteråret

image Foto: Dorte Meldgaard
26. oktober 2020 kl. 12:54
Allan Arge gør her status efter sejren over Gilleleje og efteråret generelt.

FFK sluttede fodboldåret 2020 af på bedst mulig måde, da holdet lørdag vandt årets sidste kamp 4-1 på udebane over Gilleleje. 


Dermed overvintrer FFK på førstepladsen i Serie 3 med ti sejre ud af 11 mulige. 


4-1 sejren over Gilleleje var fuldt fortjent, og den kom i hus på mål af Marcus Dalhauge, Andreas Gaddrup, Joakim Konradsen og Filip Leis. 


FFK-træner Allan Arge var også tilfreds med lørdagens indsats - og med efteråret generelt. 


- Alt i alt har det været et kanon efterår. Vi har rykket os gevaldigt på kulturen, det mentale, det fysiske og det taktiske. Vi spiller til tider rigtig pæn fodbold og får scoret nogle flotte mål. Så alt i alt er jeg meget tilfreds med indsatsen - både i dag og i efteråret generelt, fortæller Allan Arge. 


FFK går nu på en lang vinterpause. 

 

Luk