Menu

Trænerens dom efter sæsonens første nederlag: Ikke godt nok - nu skal vi rejse os hurtigst muligt

image Foto: Dorte Meldgaard
28. september 2020 kl. 10:24
FFK-træner Allan Arge var ærgerlig over, at det lørdag blev til sæsonens første nederlag i Serie 3.

Lørdag måtte FFK indkassere det første nederlag i Serie 3 i denne sæson, da det på udebane blev til et 0-1 nederlag mod Skævinge. Resultatet betyder samtidig, at FFK afgiver førstepladsen i rækken til netop Skævinge. 


Nederlaget ærgrede også FFK-træner Allan Arge, som ikke kunne godkende FFK's indsats på dagen.


- Det var skidt i dag og ikke godt nok. Det plager mig specielt, at Skævinge investerer mere i kampens indledning. Derudover er vi virkeligt dårlige på bolden, og brænder alt for mange store chancer. Deres mål er meget sigende for kampen, hvor deres spiller sætter fire af vores med samme finte. Det var ikke godt nok, og nu handler det om at rejse sig hurtigst muligt og arbejde ekstra hårdt på træningsbanen, siger Arge. 


FFK skal rejse sig på lørdag, når Hillerød gæster Frederiksværk Stadion. Kampstart klokken 13.30. 

Luk