Menu

OPTAKT: FFK - Græsted

image Arkivfoto: Dorte Meldgaard
27. august 2021 kl. 11:49
FFK spiller sæsonens anden hjemmekamp, når holdet lørdag tager imod den anden oprykker Græsted.

FFK har fået en stærk start på tilværelsen som oprykker til serie 2, hvor det indtil videre er blevet til en sejr og en uafgjort i sæsonens to første kampe. At det så oven i købet har været mod de to nedrykkere fra serie 1 i form af Lynge-Uggeløse og Helsinge har blot været mere imponerende.

Nu skal den gode start fortsættes, når FFK byder den anden oprykker i form af Græsted op til dans denne lørdag på Frederiksværk Stadion. FFK og Græsted var de to stærkeste hold i sidste sæson i serie 3, så der er ingen tvivl om, at det bliver en spændende dyst. Kampen starter klokken 13.30 på opvisningsbanen. 

Stillingen i serie 2 ser således ud, inden runden sparkes i gang:

Græsted har indtil kun spillet en enkelt kamp, men denne vandt de over Bagsværd.

Der er altså lagt op til et spændende opgør, og herunder kan du læse cheftræner Allan Arges ord forud for kampen: 

- Efter en god start på sæsonen efter oprykningen til serie 2 venter der os endnu en spændende og vigtig opgave, når Græsted lørdag gæster Frederiksværk Stadion.

Vi er selv nået langt med vores spillestil og føler, at vi som gruppe har samme tanke og handling, når vi spiller kampene. Dette skal vi bruge i dag, så vi ikke afgiver initiativet i kampen til Græsteds dygtige boldspillere, som kan skabe problemer for alle, hvis de får lov til at blive retvendte i mellemrummene og kan sætte spillet fremadrettet.

Disse rum skal vi lukke ned samt tage momenter fra Helsinge-kampen med, hvor vi så meget stærke ud på bolden. Så tror vi fuldt og fast på, at vi kan give publikum en god oplevelse og hive de tre point hjem.

Velkommen til tilskuere, klubfolk, dommeren og vores gæster fra Græsted.

Allan Arge

FFK stiller op til kampen med følgende 11: 

På bænken er Santiago Guzman, Emil Holm Rasmussen og Jonas Klarskov.

Herunder kan du læse nogle statistikker fra 1'eren:

Her kan du se, hvor mange kampe for førsteholdet, som udvalgte spillere har spillet.

Her kan du læse sæsonstatistikken, selv om sæsonen stadig er ung. 

Her kan du se et overblik over, hvilke 35 spillere, som har spillet flest kampe for FFK's førstehold.

Og sidst men ikke mindst får du også lige et overblik over FFK' kampprogram i denne sæson.

Udover 1'eren skal andetholdet naturligvis også i aktion denne lørdag på Frederiksværk Stadion. 

Toeren fik i sidste weekend sæsonens første point, da det blev til 1-1 ude mod Helsinge i serie 4. Dette skal der bygges videre på lørdag, hvor FIF Hillerød er modstanderen. Kampstart klokken 15.30 efter førsteholdets kamp. 

Her får I lige et overblik over stillingen serie 4:

Luk