OPTAKT: FFK - Gilleleje

Årets sidste hjemmekamp for FFK's førstehold spilles lørdag klokken 14 på opvisningsbanen mod Gilleleje, og sikke en kamp det er. FFK skal nemlig blot bruge et enkelt point for at slutte etter i tabellen, og dermed kan både førsteplads og oprykning endegyldigt sikres denne lørdag. Champagnen er på køl, men først skal arbejdet gøres fuldstændig færdig mod et Gilleleje-mandskab, som utvivlsomt vil gøre alt for at spolere festen.
Bemærk at de lempede coronarestriktioner betyder, at det nu er tilladt at være 500 personer udendørs, uden at alle skal være siddende.
Herunder kan du læse cheftræner Allan Arges ord forud for kampen:
Efter tirsdagens sejr over Skævinge er oprykningen teoretisk sikret, hvor vi skal smide en fordel på 20 mål i henhold til Skævinge i to kampe, samt tabe begge, hvis vi skal blive sorteper. Alt kan ske i fodbold, men her er vi dog i en situation, hvor vi føler os sikre på at kunne undgå denne skæbne. Men et er de teoretiske forhold, noget helt andet er selve ånden i spillet.
Med bare et point mod Gilleleje sikrer vi os førstepladsen og stensikker oprykning, men vi vil have mere.
Vi spiller på hjemmebane foran et publikum, som har støttet os stærkt igennem denne sæson, og ikke mindst gav en fantastisk kulisse til tirsdagens topkamp. Vi spiller for at slutte godt af hjemme og gøre tingene 100% færdige inden sidste spillerunde. Samt for at give alle mennesker omkring klubben en god oplevelse på stadion.
Derfor er der kun en ting for os, der gælder, og det er en sejr i sæsonens sidste hjemmekamp. Dette vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt, til at levere.
Hjerteligt velkommen til sæsonens sidste hjemmekamp til tilskuere, klubfolk, vores gæster og kampens dommer.
- Allan Arge
Herunder ses stillingen i serie 3, som jo er ganske god læsning for alle FFK-fans:
Følgende 11 spillere starter kampen mod Gilleleje:
På bænken er: Joakim Konradsen, Marco Miladinovic og Andreas Henriksen.
Dagens statistik: Emil Holm spiller sin kamp nummer 18 for FFK's førstehold, men det er første gang, at han vogter buret.
Husk at der er kampstart klokken 14, men allerede klokken 11 skal andetholdet i aktion mod VTF (Vejby/Tisvilde), og her kræver det 3 point for at holde oprykningsdrømmen i live.
Vi ses på stadion!