Menu

Nederlag til hold 1 efter blandet indsats

image Arkivfoto: Dorte Meldgaard
29. marts 2021 kl. 15:11
Et hårdt afbudsramt Senior 1 hold, måtte lørdag indkassere et nederlag, imod BK Friheden.

Lørdag led FFK's førstehold årets første nederlag, da det hårdt afbudsramte hold på kunsten tabte 2-3 til BK Friheden. 

Frederiksværk kom slet ikke ud til kampen med tilfredsstillende attitude, men fandt melodien undervejs og var tæt på et fuldbyrde et stort comeback.

 

Frederiksværk FK – BK Friheden ------------------------ 2-3(0-3)

 

11 min: Andreas Gaddrup (Gult)

14 min: BK Friheden (Gult)

19 min: BK Friheden (0-1)

28 min: BK Friheden (0-2)

44 min: BK Friheden (0-3)

61 min: Nicholai Christiansen (1-3) assist Marc Oxenløwe

74 min: Andreas Gaddrup (2-3) assist Nicholai Christiansen

 

Frederiksværk stillede med følgende hold:

Emil Cronval

Emil Holm

Joakim Konradsen ©

Alexander Bulöw

Marc Oxenløwe

Casper Madsen

Christian Konradsen

Filip Leis

Carl Løkkegaard

Andreas Gaddrup

Nicholai Christiansen

 

Udskiftere:

Casper Kiørboe

Santiago Guzman

Mikkel Møller

Marco Miladinovic

Oliver Braat

 

Førsteholdets indsats i starten af kampen var under niveau, og vi hang hverken sammen i vores pres eller vores afstand.

Et meget stærkt BK Friheden-hold satte sig således på begivenhederne, og med vinden i ryggen scorede de tre gange i en skidt første halvleg, hvor store personlige fejl også prægede begivenhederne negativt for FFK.

Der blev snakket med store bogstaver i pausen, og holdet reagerede forrygende. Indsatsen i 2. halvleg var som forvandlet.

FFK satte sig tungt på kampen og kontrollerede og pressede imod BK Friheden målet. Det kastede to kasser af sig, og FFK var tæt på at fuldbyrde et flot comeback, men sådan skulle det ikke være.

Først scorede C, efter et fremragende forarbejde af Joakim Konradsen og Marc Oxenløve, inden Andreas Gaddrup for alvor bankede spændingen tilbage i opgøret.

Indsatsen i dag var som nat og dag, og FFK skal tage ved lære af de første 45 minutter, så vi ikke bliver taget på sengen igen.

Derudover var der uofficiel debut til Marco Miladinovic og Mikkel Møller fra vores U19 trup, som deltog i dagens kamp. Det er helt sikkert nogle fyre, vi kommer til at høre mere til i fremtiden.

Førsteholdet spiller igen skærtorsdag kl 13 på hjemmebane, når Slangerup fra serie 2 kigger forbi. Husk at der stadig ikke må komme tilskuere på stadion på grund af coronarestriktionerne.

Luk