FFK2 styrkede sine oprykningsambitioner

FFK2 vandt for sjette gang i træk i Serie 4 - lørdag blev det til en overbevisende 6-2 sejr ude over Store Lyngby.
Med 5 sejre i træk havde Frederiksværks Senior 2 inden lørdagens kamp i St. Lyngby for alvor meldt sig ind i oprykningskampen i Serie 4. Det blev der sat en tyk streg under, da hjemmeholdet blev slået med tenniscifrene 6-2 og 5. i træk dermed blev til 6.
Uret havde dårligt rundet 1 minut, før Adam Acosta tvang St. Lyngby keeperen til at hente den første bold ud af nettet efter en flot tværpasning fra Steffen Hansen.
Dermed var scenen sat for en FFK opvisning i pres- og omstillingsfodbold, som hjemmeholdet ikke rigtig havde nogle modtræk overfor.
FFK kontrollerede kampen, og inden pausefløjtet lykkedes det Steffen Hansen at tredoble føringen, bl.a. på et flot direkte frispark.
Tendensen fortsatte i 2. halvleg, hvor hjemmeholdet måtte indkassere yderligere 3 scoringer, heriblandt et sublimt hovedstødsmål af Nicolai Christiansen på et lige så flot indlæg fra Steffen Hansen. Samtidig slog den unge U19-spiller, Mikkel Møller sit navn som en coming man fast med to flotte omstillingsscoringer.
I den anden ende sjuskede det ellers sikre Frederiksværk-forsvar et par gange, så hjemmeholdet blev tilladt 2 trøstmål, men det ændrede ikke på indtrykket af en kamp, som FFK kontrollerede fra start til slut.
FFK Senior 2 ligger dermed på rækkens oprykningsgivende 2. plads med god luft ned til nr. 3, Hundested. I den kommende weekend er Frederiksværk oversidder, inden efterårssæsonen slutter om 2 uger mod Vejby-Tisvilde.
Kampfakta: Store Lyngby - FFK 2-6
1. minut: 0-1 ved Adan El Sebai, assist Steffen Hansen.
22. minut: 0-2 ved Steffen Hansen.
32. minut: 0-3 ved Steffen Hansen.
60. minut: 1-3.
73. minut: 1-4 ved Nicholai Christiansen, assist Steffen Hansen.
74. minut: 1-5 ved Mikkel Møller Nielsen, assist Adam El Sebai.
76. minut: 1-6 ved Mikkel Møller Nielsen, assist Nicholai Christiansen.
82. minut: 2-6.
Startopstilling: Emil Cronval - Victor Bartholdy, William Holm, Gustav Amdal, Niclas Westberg - Christian Brix, Adam El Sebai, Rasmus Dich, Emil Holm - Frederik Nielsen - Steffen Hansen.
Bænken: Nickolai Bertelsen og Mikkel Møller Nielsen.
Fotos fra kampen er taget af Dorte Meldgaard.








