Menu

FFK sikkert videre i pokalturneringen

image Arkivfoto: Dorte Meldgaard
04. maj 2022 kl. 12:47
FFK er videre i Sydbank Pokalen efter en storsejr på hele 8-0.

Tirsdag aften sikrede Frederiksværks bedste seniorhold sig avancement i pokalturneringen 2022/23 efter en sikker 8-0 sejr på udebane mod Blistrup fra serie 5.

Pokalfinalen 2022 er endnu ikke er spillet, men for landets serieklubber sparkes den kommende sæsons pokalturnering i gang i denne uge.

For FFK bød første runde på en tur til Blistrup, som er tophold i serie 5. Cheftræner Allan Arge gav en lang række af de etablerede førsteholdsspillere en tiltrængt hviledag og det gav chancen for en række spillere, der har gjort det godt på senior 2 og klubbens U19-hold. Der var således debut til Gustav Amdal og Nicklas Westberg.

Det var en fornuftig disposition, for de udvalgte spillere greb chancen og tog hjem til Frederiksværk med en 8-0 sejr i bagagen.

Andreas Henriksen og Magnus Avnsbo med 2 mål hver, suppleret af Lucas Wilton og Casper Madsen på straffespark sørgede for en 6-0 føring ved pausen. Og efter pauseteen bidrog debutanten Nicklas Westberg og Christian Grynderup med yderligere 2 scoringer, der cementerede den sikre sejr til FFK.

Der er endnu ikke trukket lod til anden runde, som spilles om 14 dage.

Luk