Menu

Futsal-lokalbrag i Frederiksværk Hallen denne lørdag

image Foto: Dorte Meldgaard
07. januar 2026 kl. 10:41

FFK sparker det nye år i gang med en rigtig lækkerbisken i Frederiksværk Hallen denne lørdag.

I Futsal Sjællandsserien tager vi imod lokalrivalerne Hundested IK klokken 13.30. 

Der skal nok komme gang i den på lægterne, og vi sørger naturligvis for, at man har mulighed for at købe drikkevarer i form af sodavand og øl til kampen. 

Der er fire hold i Sjællandsserien og både Frederiksværk og Hundested har en sejr og et nederlag efter de første to runder. 

Vallensbæk fører rækken med maksimumpoint, så der er pres på begge hold for at hente de tre point til tabellen. 

Vi ses i Frederiksværk Hallen lørdag d 10. januar klokken 13.30. 

Luk