Menu

Fodboldskole uge 26

image Modelfoto DGI
04. juli 2023 kl. 23:11

Fodboldskole

Traditionen tro har FFK afholdt fodboldskole i uge 26, i samarbejde med DGI. 90 børn har brugt den første uge i skolernes sommerferie på, at være med til at spille fodbold. 

De 11 trænere har hver dag guidet igennem øvelser og fodboldkampe om formiddagen inden frokost, og efter frokost har de forskellige grupper så prøvet forskellige fodbold relaterede spil som: fodtennis, futsal, teqball, skud på fartmåler, skud på vores simpson målmand, panna og spil på oppustelige baner.

Ugen er sammensat så der både er fodbold, men også meget socialt, da der er mange årgange af deltagere, samt både piger og drenge.

Det som spillerne kommer for er jo netop fodbolden, men man kan vist godt sige at der også er god stemning til frokost og der var også en del FIFA glade spillere, som fik spillet lidt dueller på vores playstation's.

I år havde vi deltagelse af 6 ung trænere som var assistenter, de 5 var fra vores U16 pigehold og en enkelt fra drenge U16 holdet, hvilket er super dejligt, da de fik en smag for, hvordan det er at være træner i FFK. Vi er stolte og glade over deres deltagelse, sammen med vores 5 cheftrænere, som også er en stor del af FFK. 

Som afslutning på ugen, var der Fredag eftermiddag, lidt skud øvelser for deltagerne, hvor de fik muligheden for at ramme plet, og skyde trænerne i baljen, som var det helt kolde gys. Der var op til flere der ramte plet, hvilket var super flot, og alle trænere kom vist i baljen på dagen. Herefter fulgte fodboldkamp hvor flere grupper spillede sammen mod trænerne, og hvor dommeren adskillige gange måtte dele både gule og røde kort ud, hvilket resulterede i at man løber eller går igennem det kolde gys, fra de vandsprøjtende tilskuere der ikke spillede kamp.

Luk