Menu

FFK senior skifter trænere

image
01. april 2024 kl. 17:40

Nyt træner team på senior

Sæsonen er desværre ikke ret gammel før at der laves om i vores trænerteam på senior. Jesper Olsen som var startet op, har desværre måttet stoppe af personlige årsager, lige her efter den første turneringskamp. Dette er vi selvfølgeligt ærgerlige over i FFK, men det kan ikke være anderledes, og heldigvis har vi allerede nu mulighed for at fortælle mere om det nye træner team. Vi vil gerne takke Jesper for den indsats han lagde for FFK i perioden, han har været med.

Ud over ændringen her, valgte vi også inden sæsonstart at trække U19 holdet op i senior truppen, så vi bliver en mere dynamisk gruppe. Holdene i foråret vil være serie 1, serie 4 og serie 5.

Vi er så heldige at Mike Jacobsen gerne vil være senior cheftræner, og så har vi fået en gammel kending retur i form af Jacob Thye Olsen, som også tidligere har været træner i FFK, både på ungdom og som senior træner. Mike havde netop også lige startet op igen som senior assistent træner, men får nu hele ansvaret for senior.

Udover disse, så har vi Peter "Bomber" Hansen og Allan Larsen tilknyttet serie 4, og Tom Jensen tilknyttet serie 5. Alle trænere deltager omkring senior træningerne.

Farvel og velkommen til både nye og gamle trænere.

Luk