Menu

FFK jagter oprejsning: Pletten skal vaskes væk

image
10. april 2026 kl. 09:38

Lørdag jagter FFK oprejsning efter det trælse påskenederlag til Hørsholm-Usserød, når vi gæster Jyllinge FC på udebane klokken 14.30.

Det er en særlig kamp, for det markerer Michael Schous debut som ny cheftræner for Frederiksværk Fodbold Klubs førstehold.

Schou blev tidligere på ugen præsenteret som ny træner, efter at William Karstensen valgte at stoppe grundet personlige årsager.

Det er ny træner, som glæder sig over at stå i spidsen for første gang i sin lange trænerkarriere for FFK’s førstehold.

”Jeg startede min trænerkarriere i Frederiksværk Boldklub tilbage i 1990’erne, så det betyder meget for mig at skulle lede FFK’s førstehold nu,” siger Schou, som ser frem mod kampen lørdag:

”Vi skal have vasket pletten af vores seneste nederlag, som var en kollektiv off day. Vi er langt bedre, end det som resultatet endte ud med, og det har vi også vist i de andre kampe i denne sæson.”

”Vi skal finde humøret frem. Det er sjovt at spille fodbold, og når man har det sjovt, så præsterer man bedst på banen. Spillerne og jeg glæder os til at komme tilbage på sporet mod et godt Jyllinge-hold,” slår Schou fast.

FFK har hentet syv point for de første fire runder af sæsonen i Serie 1, og Daniel Simonsen, der blev kampens spiller mod Hørsholm-Usserød senest, ser frem til kampen: 

"Det bliver fedt at komme ud og spille kamp igen, så vi kan komme videre fra seneste nederlag. Gutterne er meget motiveret for at hente en ny sejr, så vi kan komme tilbage på sporet igen."

"Det har været en god træningsuge med masser af intensitet, og hvor der har været godt humør på. Det skal vi føre med ud på banen, og lykkes vi med det, så er jeg sikker på, at vi kan lave et godt resultat i Jyllinge."

"Vi har en ny cheftræner i spidsen til kampen, og vi vil kæmpe alt hvad vi kan for at give ham 3 point i hans første kamp som cheftræner"

Senior 2 og Senior 3 spiller også i weekenden. Senior 2 gæster Hornbæk lørdag klokken 12, og Senior 3 skal en tur til Slangerup & Omegn IF søndag klokken 11.

Luk