Børnefodbold når det er bedst
Lørdag var der i alt samlet mere end 300 mennesker i Frederiksværk Hallen til FFK's og DGI's store VM-stævne på vores fire nye Air Pitch-baner - Jyske Bank Cup 2026.
Vi havde købt otte futsal-bolde til turneringen, og sammen med de oppustelige baner gjorde de, at bolden konstant var i spil. Det gav en masse boldberøringer, masser af effektiv spilletid og masser af mål, hvilket de mange børn uden tvivl syntes var rigtig sjovt.
FFK tog statistik på flere kampe for at tælle, hvor mange gange spillerne rørte bolden i løbet af de otte minutter, som kampene varede, og tallet var hele 46 gange.
FFK ser det som børnefodbold, når det er bedst.
Vi vil gerne takke de fremmødte hold for at deltage i turneringen. Lagt sammen med vores egne FFK-hold kom vi op på 38 hold.
Et stort tak også til vores U14/U15-spillere, som hjalp med at holde styr på kampene.
Jyske Bank har sponsoreret stævnet, og tak til dem for at det kan lade sig gøre. De bidrog ligeledes med medaljer (alle spillere til stævnet fik medaljer), flag og maskotter.
Sport Direct Hillerød & SELECT Sport sponsorerede præmier til bedst udklædte hold i hver pulje.
Derudover sender FFK en stor tak til Lindhart og Ringhof Forlag, som donerede noget af overskuddet fra Thomas Frank-bogen, der udkom sidste år. En del af de penge er gået til indkøb af de fire Air Pitch-baner, som vi glæder os til at sætte op og bruge til endnu flere stævner i den kommende tid.
Dorte Meldgaard tog en masse billeder fra dagen - en del af disse kan ses her:


















