Menu

Tre FFK hold skal i kamp om Sjællandsmesterskaberne i weekenden

image
Jesper Thinghuus
20. juni 2025 kl. 13:03
FFK's senior 2, senior 8 mands 2 samt U13 drenge 1 skal i weekenden spille om Sjællandsmesterskaberne i deres respektive rækker.

Torsdag aften led FFK's senior 3 et ærgerligt 1-2 nederlag i kvartfinalen mod Albertslund i kampen om serie 5 Sjællandsmesterskabet, men der er stadig tre andre af FFK's hold, der har chancen for at vinde en mesterskabspokal.

Senior 2 spiller således lørdag kl. 13.00 semifinale på udebane mod Farum i serie 4a Sjællandsmesterskabet. Vinder FFK den kamp, venter der finale torsdag den 26. juni, som i givet fald spilles på hjemmebane.

Lørdag spiller også FFK's senior 8 mands 2 final four Sjællandsmesterskabsstævne på Borup Stadion, hvor modstanderen i semifinalen, som spilles kl. 10.30, er Brøndby Strand. Finalen og kampen om 3. plads i 8 mandsmesterskabet spilles kl. 13.00. De to øvrige hold i stævnet er Sædder IF og FC Gladsaxe.

Borup Stadion lægger også græs til U13 drenge 1's final four Sjællandsmesterskabsstævne, der spilles søndag. Her spiller FFK semifinale kl. 11.45 mod Glostrup og senere samme dag, kl. 14.15, spilles finale og kamp om 3. plads. De to øvrige hold i stævnet er SBV 09 og Svogerslev.

FFK's hold får brug for opbakning i kampen om Sjællandsmesterskaberne, så tag familie og venner med under armen og tag på tur og støt Frederiksværkholdene.

Luk