Menu

FFK senior optakt: Derby Day i Hundested

image
Jesper Thinghuus
02. august 2024 kl. 10:51
Der står Derby Day på menuen, når FFK’s to bedste seniorhold lørdag den 3. august drager til Hundested for at spille dobbelt træningsopgør mod lokalrivalerne i forberedelserne til den kommende sæson.

Først spiller senior 2 kl. 11.00 mod Hundesteds serie 4 hold i det, der er holdets første kamp under ledelse af de to nye trænere, Anders Henriksen og Karsten Rousing-Bentsen.

De har udtaget denne trup til opgøret: Tobias Jørgensen, Albert Speth, Martin Ungstrup, Daniel Simonsen, Niclas Westberg, Lucas Kondrup, Julius Krumhardt, Marius Andersen, Steffen Hansen, Filip Leis, Nicklas Petersen, Nikolaj Bülow, Emil Marinovic, Jonas Larsen og Nikolaj Munk.

Kl. 13.00 løber derefter senior 1 på banen for at møde Hundesteds førstehold. Senior 1 indledte sæsonforberedelserne forrige onsdag med en sejr mod Snekkersten og cheftræner William Karstensen ser frem til at bygge videre på den gode start:

“Vi har trænet godt i opstarten og spillerne har taget godt imod de nye taktiske tiltag, vi gerne vil bygge på. Vi leverede en rigtig god indsats i den forrige kamp mod Snekkersten og jeg glæder mig til at se, hvor langt vi er kommet, når vi spiller mod Hundested i morgen”.

Karstensen stiller med disse spillere til kampen: Mathias Sandvad, Alexander Bülow, Rasmus Løkkegaard, Joakim Konradsen, Marc Oxenløwe, Carl Løkkegaard, Albert Appel, Christian Konradsen, Magnus Avnsbo, Andreas Gaddrup, Oliver Jensen, Andreas Henriksen, Mads Avnsbo, Casper Madsen, Asbjörn Joel Prien, Daniel Simonsen, Niclas Westberg og Steffen Hansen.

Lokalopgørene mod Hundested er altid noget særligt og der er lagt op til en spændende dag på Hundested Stadion. Forhåbentlig vil mange Frederiksværktilhængere tage turen de få kilometer ad hovedvej 16 og støtte FFK holdene.

Luk