Menu

FFK senior 1 i flot come back mod Frederikssund - næste udfordring er Slagslunde-Ganløse

image Albert Appel scorede mod Frederikssund. Lørdag venter Ganløse. Foto: Dorte Meldgaard Hansen
Jesper Thinghuus
28. februar 2025 kl. 10:55
FFK's senior førstehold spillede 3-3 i lørdags mod Frederikssund IK's danmarksseriereserver efter at have leveret et flot comeback. Den kommende lørdag venter en ny træningskamp, når Frederiksværkspillerne tager til Ganløse for at møde Slagslunde-Ganløses serie 2 mandskab.

Det var et særdeles stærkt Frederikssundmandskab, som FFK'erne var oppe imod i forrige weekends preseason opgør på Frederikssund Stadion. FIK stillede med adskillige spillere med mange danmarksseriekampe på CV'et og de lagde da også bedst fra land og fik i løbet af 20 minutter bragt sig foran med 2-0.

FFK'erne havde det svært og havde rigeligt at gøre med at dæmme op for hjemmeholdets hurtige og boldsikre spillere. En taktisk justering fra cheftræner William Karstensens side, ændrede imidlertid kampbilledet og stille og roligt fik gæsterne fra Halsnæs ædt sig ind i opgøret.

Først fik Albert Appel reduceret med et drømmehug fra venstre side af feltet op i det fjerneste målhjørne og selvom værterne fik bragt sig foran med 3-1, ændrede det ikke på indtrykket af, at FFK'erne havde fundet løsningen på at give Frederikssund problemer.

Frederiksværkholdet var meget mere kompakte end i kampens indledning og fik brudt bolden mange gange midt på banen og da hjemmeholdet ikke virkede så fokuserede på at løbe hjem, gav det udeholdet en hel del store omstillingsmuligheder. Det kastede yderligere to FFK scoringer af sig ved Magnus Avnsbo og Marius Andersen, således der stod 3-3 på måltavlen ved slutfløjt.

FFK'erne kunne endda ærgre sig over ikke at have vundet opgøret, for der blev i kampens afsluttende fase skabt mange chancer, men hjemmeholdets Tobias Folkvardsen leverede flere flotte redninger i målet og stod bl.a. for en utrolig triple redning.

Den kommende lørdag 1. marts kl. 14.00 fortsætter senior 1's forberedelser frem mod den nært forestående serie 1 sæson, når FFK'erne møder Slagslunde-Ganløses serie 2 mandskab på udebane.

Cheftræner William Karstensen forudser en lidt anderledes kamp end senest mod Frederikssund: "jeg har en forventning om, at vi kommer til at være mere på bolden mod Ganløse end mod Frederikssund, hvor vi spillede meget på omstillinger. Vi skal være tålmodige og omhyggelige i boldomgangen, så er jeg sikker på, at vi vil spille os frem til de chancer, der kan give os sejren."

Karstensen har udtaget denne trup til opgøret i Ganløse:

Mathias Sandvad
Joakim Konradsen
Rasmus Løkkegaard
Jeppe Bryder
Marc Oxenløwe
Christian Konradsen
Daniel Jacobsen
Nicolai Jægergaard
Magnus Avnsbo
Carl Løkkegaard
Albert Appel
Nicholai Christiansen
Alexander Bülow
Marius Andersen
Rasmus Koch
Asbjørn Joel Prien

Lørdag kl. 15 spiller også senior 2 træningskamp, idet holdet møder AB på hjemmebane.

FFK's andethold tabte i lørdags med 2-5 mod Lundtofte, hvor scoringer fra Robin Aabech og William Holm ikke var nok, idet Lundtofte udviste stor effektivitet og scorede på stort set alle holdets chancer.

Til kampen mod AB har træner Karsten Rousing-Bentsen udtaget denne trup:

Phillip Myndal
Gustav Amdal
William Holm
Albert Speth
Mads Avnsbo
Nikolaj Bülow
Tobias Lyngbak
Casper Madsen
Niclas Westberg
Robin Aabech
Filip Leis
OliverJensen
Birhat Kevir
Emil Holm
Frederik Larsen
Aleksandar Lapadatovic
⁠Nikolaj Munk

Husk, at fodbold skal ses på stadion, så læg vejen forbi Ganløse og Frederiksværk Stadion og følg FFK's seniorholds forberedelser til forårssæsonen.

 

Luk