Menu

11 modige piger mødte op til årets første træning

image
30. marts 2026 kl. 21:04

Denne mandag var helt særlig for Frederiksværk Fodbold Klub, for det var i dag, at vores helt nye pigehold for piger i årgang 2018 til 2020 havde første træning.

Selv om vi er hoppet ind i Påskeugen, og mange er på ferie, så var 11 modige piger mødt op for at træne for første gang med det nye hold, som trænerne Sabina Wedell-Riis og Søren Thomsen står for. 

Der var højt humør, og der blev både spillet fodbold, leget og hygget i den tid, som pigerne var på banen. Vi glæder os allerede til næste træning, som først er mandag den 13. april klokken 16.15-17.30 på grund af helligdag mandag i næste uge. 

Her er alle piger i årgang 2018 til 2020 velkommen, og man møder blot op ved kunstbanen på Frederiksværk Stadion. 

Hører ens pige til årgang 2015 - 2017, så er der også mulighed for at spille sammen med andre piger i FFK. For tirsdag den 7. april starter Jonas Westh et hold op for piger i de årgange på græsbanerne klokken 17-18. Her møder man blot op. 

Luk