Menu

Hvorfor sponsor i FFK?

Et Sponsorat af FFK – til gavn og glæde
Frederiksværk Fodbold Klub blev stiftet i 2004 som en sammenlægning af Frederiksværk Boldklub og Brederød IF. Klubben tæller i dag over 500 medlemmer fordelt på over 40 hold. Klubben holder til på Frederiksværk Stadion og har optimale rammer for at drive fodboldklub. Således råder vi over et super moderne klubhus og stadion med tilhørende træningsbaner og kunst græsbane. ”Et sponsorat i FFK, kan betyde, at vi bl.a. får mulighed for at videreuddanne vores trænere og skabe optimale trænings betingelser for vores medlemmer.

Der lægges vægt på, at vi ikke glemmer hyggen i vores bestræbelser på at skabe dygtige fodboldspillere og skabe nogle resultater.

Verdens mest populære boldspil er også bedst FFK
En vigtig ting er, at vi kan tilbyde alle i klubben ordnede forhold og tidssvarende faciliteter. En kunstgræsbane så der kan spilles hele året og nyt klubhus er et par beviser på klubbens bestræbelser. Det betyder også spilletrøjer til alle hold, uddannede trænere og én bold per spiller. 

De mange frivillige og trænere gør en kæmpe indsats i vor klub, og uden dem var vi slet ikke i stand til at drive fodboldklub.
I en klub som vores er vi konstant nødsaget til at prioritere pengene: Skal vi købe flere bolde, nye spilletrøjer eller kegler? Hvor mange trænere kan komme på uddannelse, skal vi tilbyde at betale for stævner og kunne vi evt. have mulighed for at sende vores ungdomshold til stævner i ind og udland.
Som sponsor i FFK kan du være sikker på at alle midler bliver anvendt 100 % for at øge det sportslige niveau – og spilleglæden - i FFK.

Derfor er et sponsorat af FFK – til gavn og glæde
Bestyrelsen i FFK arbejder for, at du som partner også får kommercielle fordele ved et sponsorat. Dog skal det ikke overskygge, hvad vi ser som hovedårsagen; nemlig ønsket om at støtte nogle glade og engagerede børn og unge i deres fritidsinteresse.

  • Dine fordele som sponsor for et eller flere hold i FFK
  • Du hjælper et hold af aktive og fodboldglade drenge og piger med at få endnu bedre forhold
  • Firmatryk på spilletøj
  • Skilt på stadion eller klubbens terrasse
  • Annonce i kampprogram
  • Ret til at bruge klubben og vores logo i markedsføring
  • Online reklame på klubbens hjemmeside
  • Deltagelse i årlige sponsor arrangementer
  • Mulighed for at anvende klubbens faciliteter til egne arrangementer

FFK opfordrer alle vores medlemmer til at støtte vores sponsorer – fordi i støtter os.

De årlige sponsorarrangementer er også en unik mulighed for, på en uformel måde, at møde erhvervslivet i FFK og omegn, og skabe kontakter som forhåbentlig kan munde ud i gode samarbejdsaftaler.

 

Kontakt formand John Rydahl eller klubchef Jørgen Kolters for at høre nærmere.

 

 

 

 

                                                                                  Bestyrelsen i FFK

Luk