Menu

Senior 1 optakt: FFK – Nerashté

image
Jesper Thinghuus
01. november 2023 kl. 01:20
FFK’s senior førstehold i serie 1 tager onsdag aften imod Nerashté fra Ballerup i en udsat kamp på Frederiksværk Stadions kunstgræsbane.

Det er et af serie 1 rækkens stærkeste mandskaber med masser af individuel kvalitet, der kommer på besøg, når Nerashté gæster Frederiksværk Stadion onsdag aften.

Nerashté har været igennem en svær tid i efterårssæsonen med administrativt idømte pointtræk, der har placeret dem i den tunge ende af tabellen, men for cheftræner Allan er der ingen tvivl om, at det er en af sæsonens vanskeligste kampe, der venter for FFK’erne: ”vi har mødt Nerashté et par gange i de senere år og der er tale om et hold med dygtige individualister, som kan gøre livet rigtig svært for os, hvis vi ikke forsvarer os bedre, end vi gjorde i lørdags mod Brøndby. Men vi besidder også selv nogle kvaliteter, som kan gøre ondt på Nerashté, så jeg forventer en seværdig og spændende match mellem to hold, der står godt til hinanden. Jeg glæder mig til kampen og byder hjertelig velkommen til modstanderne, dommertrioen og de mange tilskuere, vi forventer på stadion.”

Der er kick off på kunstgræsbanen kl. 18.30 og Arge har udtaget denne trup til opgøret:

01 Mathias Sandvad
02 Alexander Bülow
03 Jeppe Bryder
04 Rasmus Løkkegaard
05 Joakim Konradsen (anf.)
06 Marc Oxenløwe
07 Daniel Simonsen
08 Marco Rytter Olsen
09 Filip Leis
10 Christian Konradsen
11 Magnus Avnsbo
12 Mads Avnsbo
13 Marco Miladinovic
14 Carl Løkkegaard

Nerashté har traditionelt mange tilhængere med til deres udekampe, så der er forhåbentlig også masser af FFK tilskuere, der vil finde vej til stadion onsdag aften for at støtte FFK spillerne.

Luk