Menu

Senior status 23/4-2018

image
25. april 2018 kl. 20:31
Foreløbig status på seniorafdelingen v. Seniorformand Thomas Thomsen

Her lidt tid inde i turneringen følger hermed lidt info omkring Seniorholdene i FFK.


Old boys er i gang. Dette med en hård start via et klart 0-5 nederlag, men rejste sig og vandt flot næste kamp ude 1-2. Tom har dog sine problemer med at skrabe folk sammen efterhånden. Meget af dette egentlig grundet de selv samme spillere på holdet, de også besidder andre poster i klubben. Men det skal nok gå indtil videre.


Dame Serie 2 er desværre ikke kommet i gang endnu… I første kamp trak modstander sig fra turneringen. 2. kamp blev udsat, og minsandten om 3. kamp ikke netop er blevet meldt fra af modstander! Det lykkedes dog i sidste time at finde en modstander til en træningskamp. Kvinderne tabte dog 2-6. Damerne er dog godt kørende ift træningsindsats, og de og vi glæder os til at se dem i aktion.


Herre Serie 6 har spillet to kampe p.t. 1 vundet (modstander manglet udfyldt holdkort), tabt en enkelt og deres næste kamp er udsat. Træningsindsats har været ok, men kan godt blive bedre.


Herre Serie 5 har spillet en kamp. I første runde var man oversidder. Kamp to imod Ølsted blev vundet 2-1. Dette var efter en heroisk indsats af drengene på banen, og ikke mindst af Formand John Rydahl ift at skaffe nødvendige antal spillere, hvilket bevirkede, at det ikke blev til et afbud. Deltagerne var bl.a. 4.holds træner, Formanden selv, 2. holds træner, oldboys spillere, u-17 spillere, støvede FFK legender, ældre FFK-koryfæer samt folk der ikke har spillet i mange år – HELT fantastisk ånd og villighed til at støtte op om tingene og få afviklet kampen. NB. Formanden valgte samtidig og gøre sig selv til matchvinder med en hovedstødskasse fire minutter før tid.


Remi ønsker dog i den grad træningsindsatsen forbedret, samt man lige skimmer turneringsplanen ift ikke at kunne spille de få kampe, der er fastlagt.


Herre Serie 3 er rigtig flot kørende træningsmæssigt ift deltagelse. Sidste pas faktisk hele 24 spillere – så stærkt. Det bevirkede også et rigtig fint hold, der spillede sin 2. kamp i Slangerup, der er tophold i rækken. Det blev et knebent nederlag på 0-1, men ingen slog op i banen, agerede skidt ud fra situation o.s.v. Der var faktisk en fin stemning hele vejen, og ude fra set var det også også ganske pæn bold ret så langt hen af vejen. Der ligger med garanti point og venter lige om hjørnet hvis indsats og humør opretholdes.


Herre Serie 1 har været i aktion tre gange. Desværre alle med nederlag til følge. 0-2, 0-4 og 0-3. Cifrene lyver dog en anelse, og specielt sidste halvleg imod et af topholdene Ølstykke, var FFK mere end flot med. Kun uheld og en dygtig keeper stod i vejen. Der trænes rimelig fornuftigt i truppen trods den mentale modgang. Det sammenhold og det miljø spillerne og Trænerteamet leverer, det kommer med garanti igen den anden vej og udmønter sig snart i de ventede point.