Menu

Trænerens dom efter Frederikssund-sejr: Vi viser en stor vilje til at æde de sidste procenter

image Arkivfoto: Dorte Meldgaard
27. juli 2020 kl. 18:03
Allan Arge var meget tilfreds med sit mandskab, som lørdag vandt 4-2 ude over Frederikssunds Serie 2-hold.

Lørdag vandt FFK tredje testkamp ud af tre mulige i sommerpausen, da Frederikssunds Serie 2-mandskab blev besejret 4-2 på udebane. 


En glimrende indsats af FFK, som leverede en stærk første halvleg, hvor føringen kort inden pausen var 3-0. FFK's fire mål blev scoret af Steffen Hansen, Carl Løkkegaard og så to styks af Marcus Dalhauge. 


Det er da også en tilfreds træner Allan Arge, som kom med følgende reaktion efter kampen. 


- Vi møder i dag et godt fodboldhold, der har store kvaliteter, samtidig med at vi har lidt nye med på holdet. Til trods for det spiller vi en meget gennemført 1. halvleg og kæmper fantastisk i resten af opgøret. Vi viser en stor vilje til at æde de sidste procenter, hvilket er høj kvalitet, siger Arge. 


FFK var klart bedst i første halvleg, hvor presspillet også sad godt. Modstanderen var dog af høj kvalitet, og i anden halvleg løb FFK tør for kræfter og sled med at få systemet til at hænge sammen, da vi havde svært ved at løbe de nødvendige meter. Dog holdt FFK en stor disciplin, og som anden halvleg skred frem, kom vi mere i kontrol. Comeback i FFK til Rasmus og Carl Løkkegaard som begge gjorde et virkelig godt indtryk, hvor Carl fik krydret det hele med en scoring.


Efter en stærk holdindsats blev Andreas Gaddrup kåret til kampens spiller efter en dag, hvor stemmerne blev fordelt rundt på holdet. En stærk sejr over et hold som ligger i en højere række end os, og som viser, at FFK bestemt er på rette vej.

 

Luk