Menu

Stor fodboldweekend på Frederiksværk Stadion

image
26. september 2017 kl. 16:47
Over 1000 ungdomsspillere vil spille på Frederiksværk Stadion denne weekend

I weekenden den 30. september og den 1. oktober er FFK tildelt værtsrollen for det afsluttende finale-stævne i DGI Junior League turnering.

 

180 hold har tilmeldt sig. Ca. 160 5-mands-hold og ca. 20 3-mands-hold. Over 1000 fodboldspillere vil gæste FFK denne weekend.

 

Bane 1 og 2 er kridtet op således, at der er otte 5-mands-baner og fire 3-mands-baner – 12 baner i alt. Det vil sige, at der fra kl. 09.00 om morgenen til sidst på eftermiddagen - både lørdag og søndag - bliver spillet på 12 baner samtidig. 52 spillere vil hele dagen være i gang på banerne.

 

For FFK er det en stor og spændende udfordring at afvikle et så stort stævne, og vi beder bare om godt vejr.